Komplementsystemet består af en række (20) inaktive enzymforstadier, som er produceret i leveren og findes i blodet. Når infektionsforsvarets celler aktiveres, øges produktionen i leveren og produktionen af CRP – komplementreaktivt protein, og forstadierne aktiveres til aktive enzymer i en kaskadereaktion, hvor det første forstadie aktiveres til det aktive enzym, som så aktiverer det næste stadie, osv..
Komplement har funktioner i både det uspecifikke og det specifikke infektionsforsvar.
Uspecifikt: Komplement bindes til nogle bakteriers overflade, som opløses, og bakterien dør.
Specifikt: Antistof bindes til overfladeantigener på bakteriers overflade og bevirker, at overfladen opløses og bakterien dør. Men på nogle bakterier bliver antistoffet først virksomt, når det har bundet komplement.
IgG og IgM kan binde komplement, de øvrige antistoftyper kan ikke.
Mange komplementfaktorer har selvstændige funktioner, nogle virker kemotaktiske på forskellige leukocytter, nogle virker opsoniserende på mange mikroorganismer – især bakterier - så de bliver mere tiltrækkende at fagocyttere, eller stimulerer makrofager og neutrofile granulocytter til at blive mere aktive til fagocytose.