På ydre og indre overflader sidder mikroorganismer, især bakterier. På huden sidder nogle bestemte typer bakterier, i svælg og luftveje andre typer og i tarmkanalen atter andre.
Se under ”Vil du vide mere?”.
Disse bakterier sidder helt tæt, så der ikke er plads til de sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der kommer i nærheden af overfladen, og når disse ikke kan komme hen til epitheloverfladen, kan de heller ikke trænge ind, de kan ikke inficere.
På slimhindeoverflader sidder IgA-antistoffer mod personens egen normalflora og forhindrer, at den trænger ind og giver infektion. Mange normalflorabakterier kan give meget alvorlige infektioner.
Det er vigtigt at ”passe på” normalfloraen, for den passer på os. Men normalfloraen skal blive på overfladerne.