Prostaglandiner er en stor gruppe kemiske signalstoffer – cytokiner – som har mange forskellige funktioner. Nogle af dem er aktive som signalstoffer i infektionsforsvaret, andre har helt andre funktioner.
Nogle prostaglandiner kan aktivere smertereceptorer, og de frigives ved inflammation dvs., når forsvarsceller er aktiverede i et inficeret eller på anden måde skadet væv, og de er årsag til smerte.
Nogle prostaglandiner kan indstille temperaturcentret på et højere niveau, og de giver feber.
Andre stimulerer produktionen af mucus (slim) med bicarbonat (base) i ventriklen (mavesækken) og beskytter slimhinden mod mavesyren (saltsyre).
Der er mange andre prostaglandinfunktioner: regulerer nyrenes gennemblødning, igangsætter fødsler o.m.a. Prostaglandiner tilhører gruppe eikosanoider, som dannet fra arachidonsyre, som igen er dannet fra fosfolipider i cellemembraner. Binyrebarkhormonet cortisol (lægemiddel: f.eks. Prednison) hæmmer dannelse af arachidonsyre, og NSAID præparater (f.eks. Ibuprofen) og acetylsalicylsyre (f.eks. Magnyl) hæmmer omdannelsen af arachidonsyre til prostaglandin.
Ved behandling med Prednison og NSAID nedsættes prostaglandinproduktionen generelt, smerter og feber sænkes, men risiko for f.eks. mavesår stiger.