Lymfeknuder findes spredt i hele organismen, men i store samlinger langs store blodkar, særligt hvor arme, ben og hoved sidder fast på kroppen, altså; armhuler, lyske, og hals samt langs aorta og v. cava inferior.
Lymfeknuder har to meget forskellige funktioner:
- De er en del af organismens rensningssystem, idet de indeholder det retikuloendotheliale system, som består af et netværk af fibre, som sier lymfen og fanger bakterier, stumper af døde blodlegemer osv. Mellem fibrene sidder makrofager og fagocytterer det fangne.
- De er en del af det lymfoide system, idet de indeholder kimcentre, som består af lymfoidt væv. Det er i kimcentrene, T-lymfocytter kodes og uddannes til at angribe celler (mikroorgansimer) med specifikke antigener på overfladen, og det er her B-lymfocytterne bor og producerer antistoffer.