An betyder "ikke" eller "ingen". Aerob betyder "med ilt". Altså "ingen ilt". Anaerobe bakterier behøver ikke ilt til forbrænding af næringsstoffer og dermed til energiproduktion. Mange kan ikke leve, hvis der er ilt tilstede.
I tarmens normalflora er 90 % af bakterierne anaerobe.
Ved tarmoperationer er risikoen for infektion med anaerobe bakterier stor.
Mange jordbakterier er anaerobe.
Ved dybe sår, f.eks. stiksår, er risikoen for infektion med anaerobe bakterier stor, f.eks. Clostridium tetani (stivkrampe) og Clostridium perfringens (gasgangræn).