En mikroorganismeflora, der har udviklet sig til at være både højvirulent (aggressiv og meget god til at modstå det menneskelige infektionsforsvar) og resistente (modstandsdygtig overfor antibiotika).
På et sygehus findes mange mennesker tæt sammen, så smitteveje er korte, hvilket bevirker stor smitterisiko. Der er mange mennesker, der er syge med et svækket immunforsvar, samt har barrierebrud (drop, operationssår, traumer), så infektion er let. Desuden behandles mange med antibiotika.
Det betyder, at mikroorganismer har gode muligheder for at inficere og ikke møder meget modstand. De stærkeste mikroorganismer (de med de bedste virulensegenskaber) vil overleve og inficere andre patienter, og igen vil de stærkeste overleve, dvs. der fremavles mikroorganismer, der er mere og mere virulente, og nogle vil udvikle evner til at modstå antibiotika.
Et stort problem er højvirulente multiresistente stafylococcus aureus.