SIRS er forkortelsen for Systemisk Inflammatorisk Respons Syndrom.
Begrebet anvendes om den livstruende tilstand, der opstår, når infektionsforsvaret er ekstremt aktiveret, og der er en stor produktion af cytokiner, som påvirker især kredsløbet og dermed blodforsyningen til alle organer.
Der kan opstå svigt af alle organer, og dødeligheden er stor.
Den massive inflammationsreaktion kan udløses af infektion eller af en hvilken som helst aktivering af inflammationsprocessen f.eks. autoimmun lidelse eller store traumer.