Aplasi betyder ingen vækst. Bruges om væv eller organer, der er anlagt, men aldrig er vokset.
Bruges også om den tilstand, hvor den røde knoglemarv ikke kan producere en eller flere slags blodlegemer, fordi stamceller til blodlegemer er gået til grunde.
Knoglemarvsaplasi kan skyldes sygdomme i knoglemarven, medicinsk behandling eller strålebehandling mod knoglemarv, som har ødelagt stamcellerne.