Myelomatose er en cancersygdom (kræft) i knoglemarven udviklet i plasmaceller. Plasmaceller er de celler, der producerer antistoffer.
Myelomatose er en relativt sjælden cancer og udvikles hyppigst hos personer over 60 år. Den kan give ”huller” i knoglerne, som let brækker, og kan give stærke knoglesmerter. Den store afkalkning i ”hullerne” i knoglerne kan giver hypercalcæmi (forhøjet calcium - Ca++ i blodet) med træthed, konfusion og muskelslaphed til følge og ødelæggelse af nyrerne pga. den store udskillelse af Ca++ i urinen.
Andre symptomer er anæmi, fordi cancercellerne optager pladsen for erytrocytproducerende celler, og ineffektivitet af det specifikke infektionsforsvar, særlig overfor bakterier, idet de syge celler er de antistofproducerede celler, som måske producerer store mængder af antistof, men det er et defekt antistof, som er uden effekt.