Milten er et organ, som indgår i lymfesystemet.
Milten har 2 navne: spleen og lien. Den er 10 × 7 × 4 cm og ligger bagtil i venstre side af abdomen (bughulen) helt oppe under diafragma (mellemgulvet) ud mod costae (ribbenene).
Milten har flere funktioner:
- Milten sier og renser blodet for gamle udtjente blodlegemer, evt. stumper af mikroorganismer i blodet i det retikuloendotheliale system (RES)
- Milten har kimcentre, hvor der findes både T- og B-lymfocytter fra det specifikke infektionsforsvar, som kan aktiveres, hvis de præsenteres for fremmede antigener.
- Milten producerer tuftsin, som kan gøre bakteriekapsler ru, så makrofager og neutrofile granulocytter kan fagocyttere dem.
Se også Bakteriekapsel, Kapseldannende bakterier og Tuftsin.