Cylinderepithel er overfladevæv, der består af ”høje” celler. Der er altid kun et lag celler. Beklæder overflader med begrænset slid, og i det meste cylinderepithel er der mucøse celler (bægerceller), der producerer mucus (slim), som smører og beskytter mod slid.
Tarmkanalen er beklædt med cylinderepithel, selv om der er en del slid af tarmindholdet, men hovedopgaven for tarmen er fordøjelse og absorption af næringsstoffer, så der er behov for produktion af fordøjelsesenzymer og ikke mindst for en kort diffusionsafstand.
Luftveje og æggeledere hos kvinder er beklædt cylinderepithel, hvor der er cilier (fimrehår) på cellerne, som bærer hhv. slim op fra bronchierne og bærer det befrugtede æg ned i livmoderen.