Uddifferentiere betyder at gøre forskellige.
Begrebet bruges ofte om det, at celler, som jo alle sammen er efterkommere af det befrugtede æg i løbet af fostertilstanden bliver udvalgt til at varetage forskellige opgaver. Nogle skal være hudceller, nogle muskelceller og andre lever- eller hjerneceller.
Alle celler indeholder det samme DNA og de samme gener, men de skal ikke alle samme bruge alle gener, og de gener, en celletype ikke har brug for, bliver permanent inaktiverede i fostertilstanden.
Denne proces, denne forskelliggørelse, kaldes uddifferentiering.