Lymfesystemet består af samlinger af lymfoidt væv, som er opbygget af lymfocytter og bindevæv, og af lymfekar, som indeholder lymfevæske.
Lymfoidt væv findes i lymfeknuder (i kimcentrene), i milten (i kimcentrene), i tonsiller, i ”øer” i tarmvæggen (Peyerske plagues).
I det lymfoide væv findes både T-lymfocytter og B-lymfocytter, og det er her antigenpræsentationen finder sted, det er her T-lymfocytter ”uddannes” til at kende og genkende bestemte antigener, og det er her B-lymfocytter udvikler og producerer antistoffer. B-lymfocytter modnes til plasmaceller, når de har udviklet antistoffet, og det er plasmacellerne, der er de store antistof ”fabrikker”.