Heparin er et stof, som blokkerer bestemte trin i koagulationsprocessen, så blodets evne til at størkne nedsættes, og risikoen for trombose (blodpropper) reduceres.
Det virker med det samme og anvendes både som forebyggelse mod trombedannelse ved operationer og som behandling af allerede opståede tromber (blodpropper).
Heparin produceres af organismen selv som et led i reguleringen af koagulationsprocessen, så den ikke ”løber løbsk”.
Heparin produceres og frigives fra basofile granulocytter i inflammationsprocessen for at forhindre, at koagulationsfaktorer, der er sivet ud af et kapillær, udfælder fibrin, som kan spærre for leukocytternes vandring hen til mikroorganismerne.
Se også ”Trombose” og ”Antikoagulation”