Overalt på huden, undtagen i håndflader og fodsåler, sidder hår, som dannes i og vokser ud af hårsække.
Hårsækkene er dannet af overfladeepithel, som er vokset ned i dermis (læderhuden).
I hårsækkene udmunder talgkirtler sådan, at det talg, der beskytter huden, kommer ud langs med hårene.
Hudens normalflora sidder på huden og ned i hårsækkene. Hvis normalfloraen på huden er blevet vasket af, vil mikroorganismer fra hårsækkene vandre op og dække huden igen og beskytte mod patogene bakterier.
Ved kirurgisk håndvask og skrubning af huden fjernes også normalflora fra hårsækkene, og huden er modtagelig for alle mikroorganismer, også patogene.