Antikoagulation betyder, at hæmme blodets evne til at koagulere (størkne). Koagulationsprocessen varetages af de 12 koagulationsfaktorer, som alle (undtagen Ca++) er dannet som inaktive enzymforstadier i leveren.
Når koagulationsprocessen aktiveres, sker det ved, at det første forstadie aktiveres til det aktive enzym, som så aktiverer næste trin. Koagulationsprocessen slutter med, at fibrinogen aktiveres til fibrin, som er proteintråde.
Koagulationsprocessen kan hæmmes på forskellige måder:
- Direkte enzymhæmning af bestemte trin i koagulationen med heparin eller dele af hepatinmolekylet (Klexane, Fragmin).
- Hæming af produktion af koagulationsfaktorer med K-vitaminantagonister. Leveren skal bruge K-vitamin til dannelsen af 4 af koagulationsfaktorerne (faktor II, VII, IX og X), og hvis K-vitamin mangler, så kan disse 4 ikke dannes i tilstrækkelige mængder, og koagulationsevnen nedsættes.
Antikoagulation kaldes med et dårligt ord på dansk ”blodfortynding”. Blodet bliver ikke mere tyndtflydende, det bliver dårligere til at koagulere.