Vaccination betyder, at antigener fra mikroorganismer planlagt præsenteres for det specifikke infektionsforsvar i en ikke ”farlig” form.
Præsentationen kan ske ved, at vaccinen injiceres i organismen, og så stimuleres primært produktion af antistof i blodet eller ved, at den indtages gennem munden, og så stimuleres primært produktion af IgA antistof til tarmslimhinden.
Der kan være tale om
- Levende svækket vaccine, som er levende mikroorganismer, som har så lav virulens, at de næppe kan skade mennesker med normalt infektionsforsvar.
- Ikke-levende vaccine, som kan være dræbte mikroorganismer, antigener fra mikroorganismer eller svækkede giftstoffer (anatoxiner)
Formålet med vaccination er, at stimulere det specifikke infektionsforsvar (immunsystemet) til at gennemgå primærreaktionen (10 dage) på vaccinen således, at ved evt. senere infektion med mikroorganismen, så er det sekundærreaktionen (12 timer), som aktiveres.
Vaccination forhindrer ikke infektion, men sikrer, at forsvaret er fuldt effektivt i løbet af 12 timer.